
Indlæser
Torsdag d. 6. november 2025 kl. 15:00 til 21:00
Torsdag d. 23. oktober 2025 kl. 23:00
Banegaarden,
Otto Busses Vej 45,
2450 København SV
Banegaarden
Otto Busses Vej 45
2450 København SV
Kære medlemmer,
Det er med stor glæde, at vi igen i år inviterer jer til Medlemsmøde og Produktpris 2025, som afholdes
Dato: torsdag den 6. november 2025
Sted: Banegaarden, Otto Busses Vej 45 Kbh. SV – smukke lokaler i grønne omgivelser.
Bemærk: Arrangementet er opdelt i to dele – Medlemsmøde og Produktpris – man kan her vælge om man vil tilmelde sig Medlemsmødet, Produktprisen eller begge arrangementer. Det er derfor IKKE en forudsætning, at man deltager i begge.
Medlemsmøde
Tid: 15:00–17:00
Vi får besøg af Paolo Falcioni, Director General, APPLiA Europe, som giver sit indblik i den europæiske dagsorden for vores branche. Hvad er de vigtigste prioriteter for APPLiA i Bruxelles netop nu? Og udfordringer og muligheder står branchen overfor på EU-niveau?
Samira Nawa (Radikale Venstre, MF) deler sine visioner for grønne løsninger og fortæller om kommende tiltag fra Christiansborg.
I dialog med moderator og medlemmer drøfter hun, hvordan politik og erhvervsliv kan samarbejde om at fremme bæredygtige valg til gavn for både forbrugere og branchen.
Med juryen, repræsenteret af Jonathan Lorentzen (Elgiganten), Thomas Boysen (WhiteAway) og Philip Læborg (NiQ), præsenterer vi en analyse af danskernes adfærd og forventninger på markedet.
Undervejs tester vi publikums viden i en quiz: Kender vi egentlig forbrugerne så godt, som vi tror?
Produktpris 2025
Tid: 17:30–21:00
Så skifter vi gear og ruller den røde løber ud til en festlig aften. APPLiA og NiQ gentager succesen og inviterer til prisfest, hvor vi kårer vinderne i årets 13 produktkategorier.
Med Johannes Langkilde og band som musikalske værter er der lagt op til en stemningsfuld og underholdende aften med:
Fejring af årets bedste produkter og mennesker
Lækker tre-retters middag og festlig stemning
Gode netværksmuligheder, hvor vi hylder branchen
I år fejrer vi ikke kun produkterne – vi hylder også menneskene bag. Derfor uddeler vi priser til Årets talent, Årets tekniker og Årets produktambassadør
Har I nogen i jeres virksomhed, der fortjener et ekstra klap på skulderen og som inspirerer branchen? Så husk at nominere dem!
Se kategorierne og hvordan man nominerer her: Forside - Produktprisen APPLiA
Programmet for medlemsmødet og aftenen opdateres løbende – følg med på applia.dk og på APPLiAs LinkedIn.
Vi glæder os til at modtage jeres nomineringer – og til at se jer til årets møde og fest!
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
APPLiA Danmark
Tlf: +45 20 83 64 31
llh@applia-danmark.dk
APPLiA Danmark
Tlf: +45 20 83 64 31
llh@applia-danmark.dk